top of page

Ayubalance

Et stille, helligt rum mellem himmel og hjerte, hvor du kan vende hjem til dig selv, finde ro og huske dit eget lys.

"Skab dit liv som et levende tempel - med hjerte, krop & sjæl i balance"

DSCF7509.jpg

Kvinden bag Ayubalance

Mit navn er Maja Højer og jeg er kvinden bag Ayubalance (Are you in balance). Jeg er 48 år gammel og mor til Viggo & Flora.

Jeg elsker mødet med mennesker og motiveres af at kunne skabe et rum, hvor forandring kan opstå i sit eget tempo.

Jeg har skabt Ayubalance. Et stille, helligt rum mellem himmel og hjerte, hvor du kan vende hjem til dig selv, finde ro og huske dit eget lys.

Min vej har været en rejse gennem dyb selvudvikling, transformation og livets mange lag af forandring. Jeg har erfaret, at de største gennembrud ikke sker ved at søge mere, men ved at turde være stille nok til at mærke det, der allerede bor i os.

Mit arbejde udspringer af en helhedsforståelse, hvor vedisk astrologi, ayurveda, yin yoga, meditation og kropslig healing flettes sammen.
Jeg arbejder intuitivt og nærværende og altid med udgangspunkt i dig, der sidder overfor mig.

For mig handler det ikke om teknikker, men om mødet.
Om at skabe et rum, hvor du kan mærke dig selv uden at skulle præstere, være noget særligt eller ændre dig for at passe ind.

I Ayubalance forenes himmel og jord. Astrologiens visdom møder kroppens intelligens, og roen bliver porten til klarhed og transformation.
Her kan du udforske dig selv gennem 1:1-sessioner, astrologiske læsninger, forløb, abhyanga massage, workshops og retreats, hvor spiritualitet og jordnærhed går hånd i hånd.

Min intention er at støtte dig i at leve i overensstemmelse med din sjæl – med åbenhed, autenticitet og tillid til dit indre kompas.

 

At gå i forløb – et rum for fordybelse og kontinuitet

En enkelt session kan være lige det, du har brug for. Et sted at lande, få nye perspektiver, mærke kroppen eller få klarhed over noget, der fylder lige nu.

 

Et forløb kan noget andet.

 

Når vi mødes over tid, får vi mulighed for at gå dybere og arbejde mere nænsomt med det, der viser sig undervejs. Der bliver plads til at følge din proces, opdage mønstre og sammenhænge og lade nye indsigter få tid til at lande og blive en del af dit liv.

 

Forandring sker sjældent i en lige linje. Nogle gange har vi brug for at forstå. Andre gange har vi brug for at mærke, give slip, finde ro eller blot blive mødt præcis dér, hvor vi er.

Derfor arbejder jeg ikke med én fast formel for et forløb.

 

Jeg skræddersyr og tilpasser det enkelte forløb til dig, din livssituation og det, du ønsker støtte til. Undervejs kan vi trække på forskellige dele af mit arbejde, blandt andet vedisk astrologi, ayurveda, meditation, yin yoga og kropslig healing, alt efter hvad der giver mening for dig og din proces.

 

Det betyder også, at et forløb kan ændre sig undervejs. Det, du har brug for ved vores første møde, er ikke nødvendigvis det samme, som du har brug for senere.

Jeg holder af den kontinuitet, der opstår, når vi følges ad over tid. At kunne lære dig og din historie bedre at kende og skabe et rum, hvor der er plads til både bevægelsen, stilheden, erkendelserne og det, der endnu ikke har fundet sine ord.

Et forløb handler for mig ikke om, at du skal nå et bestemt sted.

 

Det handler om at skabe tid og rum til en dybere proces, med nærvær, nysgerrighed og respekt for dit eget tempo.

Hvis du mærker, at et forløb kunne være noget for dig, sammensætter jeg gerne et personligt forløb med udgangspunkt i dig og det sted i livet, du står lige nu.

 

 

Ayubalance – et rum mellem himmel & hjerte.

Et sted at lande. Et sted at vågne. Et sted at lyse.

DSCF7502.jpg
DSCF7555.jpg

Book en aftale med Maja

1:1 konsultation, astrologisk læsning eller abhyanga massage
Tlf: 25 54 04 08
Email: info@ayubalance.dk
Nordre Fasanvej 54, 2. tv.
2000 Frederiksberg
CVR: 25123468

© AyuBalance

bottom of page