Hvad er Ayurveda?

Ayurveda er verdens ældste sundhedssystem, med oprindelse fra Indien for over 5000 år siden. Ayus betyder liv og veda betyder viden. Ayurveda bliver ofte oversat som livets videnskab eller viden om livet. Ayurveda er videnskaben om at skabe et optimalt helbred. Det er et holistisk sundhedssystem, der lægger vægt på, forebyggelse fremfor helbredelse. Ayurveda kaldes ofte "moderen til al healing."

Ayurveda og yoga betragtes som søster-videnskaber der fuldstændiggør hinanden. Hvor ayurveda er videnskaben om at skabe et optimalt helbred, så er yoga videnskaben om at skabe sindsro.

​

Ayurveda er et komplet medicinsk system, fordi det ikke bare beskæftiger sig med behandlingen og plejen af specifikke sygdomme, men mere som en kombination af det følelsesmæssige, den mentale balance, den fysiske sundhed og det spirituelle velbefindende. Her tilstræber man at opnå harmoni i krop, sind og sjæl gennem bl.a. naturlige kostvaner, fysisk bevægelse, livsstil, miljø, yoga, pranayama (vejrtrækning), meditation, urter, udrensning og massage. Alt sammen tilpasset den enkelte ud fra ens dosha (krop-sind) konstitution.

 

Ayurveda beskriver alt levende ud fra de fem elementer: æter, luft, ild, vand og jord, der i kombinationer udgør doshaerne Vata (æter og luft), Pitta (ild og vand) og Kapha (jord og vand).

Alle mennesker indeholder alle tre doshaer, men er sædvanligvis domineret af en eller to. Nogle mennesker er enkelt-doshiske. Det betyder at en enkelt dosha er så stærk at den tydeligt træder igennem som næsten altdominerende.

De fleste mennesker er tve-doshiske. Dette betyder at én af doshaerne er mest fremtrædende, men en anden doshas karakteristika supplerer denne anseeligt. (fx Vata-Pitta, Kapha-Vata, Pitta-Kapha osv.).

Få mennesker er det vi kalder Tri-dosha og har en ligelig fordeling af alle doshaer, men dette drejer sig kun om ca. 5 %.

 

Når vi er i balance, er vores unikke dosha-sammensætning, vores prakriti, et livspotentiale og en positiv drivkraft i livet som giver os dynamisk ligevægt, velvære og sundhed på alle planer.

 

Den grundlæggende forskel mellem Ayurveda og vestlig medicin er vigtig at forstå. Vestlig medicin har en tendens til at fokusere på symptomerne og sygdom og bruger primært medicin og kirurgi. Ayurveda derimod tager altid udgangspunkt i det HELE menneske og ikke kun i vedkommendes problem eller sygdom. For en ayurvedisk læge er indgangen til en patient således ikke hvad vedkommende fejler, men mere HVEM patienten er. Hvad er den enkelte patients blueprint/”krop-sind-type”? Et blueprint der allerede blev grundlagt ved vores undfangelses tidspunktet. Dette blueprint kaldes på sanskrit prakriti og varer livet ud.

Selve kernen i ayurveda er dens fokus på det enkelte menneskes unikke sammensætning og ud fra den vejledes vi til en afbalanceret og trivselsskabende livsstil.

Ifølge ayurveda skyldes sygdom primært en ubalance i vores prakriti.

​

Ayurveda handler grundlæggende om at skabe balance i både vores krop, sind og sjæl. Dette gøres primær ved forebyggelse i modsætning til den vestlige lægeverden hvor der typisk kun er fokus på helbredelse.

Gennem livet påvirkes vi af omstændigheder der kan influere på vores krop-sind-type og dermed få os i ubalance. Dette er en midlertidig tilstand som kaldes vikriti.

Vikriti kan dominere over vores konstitution og ændre billedet af vores natur drastisk. Men vikriti kan aldrig ophæve prakriti. Det er heller ikke muligt for vikriti at rykke den individuelle doshafordeling til et leje, der er ”bedre” end vores medfødte konstitution. Den ideelle balance i hvert eneste menneske er til enhver tid den som vi blev skabt med.

 

Målet for sundhed og balance er ifølge ayurveda ikke at få en ligelig fordeling af alle tre doshaer, men at din prakriti, som du kom til verden med, skal genvindes og bringes i balance.

 

Når vi snakker om Ayurveda, så kan vi på ingen måde tale sundhed og vitalitet uden at tale om fordøjelse, da alle funktioner i vores krop er forbundet til netop vores fordøjelse.

Vigtigst blandt vores ubalancer er forstyrrelsen af fordøjelsessystemet. En svækkelse af vores fordøjelse resulterer i dannelse af affaldsstoffer i kroppen, som vi i Ayurveda kalder Ama. Ama forstås som en belægning af cellerne og tilstopning af kanalerne i kroppen, der forstyrrer kroppens normale processer og funktioner.

 

Man plejer at sige at ”vi er, hvad vi spiser”, men vi bør nok hellere sige ”vi er hvad vi optager/fordøjer”, da al sundhed starter i vores tarm. Hvis der ikke er balance i tarmen, så er det svært at opretholde en velfungerende fordøjelse.

 

Vores balance i tarmen kan nemt forstyrres af en livsstil med fx for meget stress, overvægt, dårlig søvn, dårlig kost, dårlig vejrtrækning, manglende motion osv. Når det sker, kan tarmene ikke længere udføre deres arbejde optimalt og nedbryde affaldsstofferne. En tarm i ubalance vil bl.a. belaste vores hud, indre organer og kroppens overordnede tilstand.  Det viser sig fx i form af hovedpine, allergier, dårlig fordøjelse, hyppige infektioner, depressioner og et væld af andre livsstilsbetingede sygdomme, som vi desværre er meget plaget af her i den vestlige verden.​ 

​

Ayurveda som et komplementært helingssystem

Den grundlæggende forskel mellem Ayurveda og vestlig medicin er vigtig at forstå. Vestlig medicin har en tendens til at fokusere på symptomerne og sygdom og bruger primært medicin og kirurgi. Mange liv er blevet reddet ved denne tilgang. Faktisk er kirurgi omfattet af Ayurveda. Imidlertid svækker lægemidler ofte kroppen på grund af deres toksicitet. Ayurveda fokuserer ikke på sygdom. Ayurveda fastholder snarere, at alt liv skal understøttes af energi i balance. Når der er minimal stress og energistrømmen i en person er afbalanceret, vil kroppens naturlige forsvarssystemer være stærke og kan lettere forsvare sig mod sygdom. Det skal understreges, at ayurveda ikke er en erstatning for vestlig allopatisk medicin. Der er mange tilfælde, hvor sygdomsprocessen og akutte tilstande bedst kan behandles med medicin eller kirurgi. Ayurveda kan bruges sammen med vestlig medicin for at gøre en person stærkere og mindre tilbøjelige til at blive ramt af sygdom og/eller at genopbygge kroppen efter at være blevet behandlet med medicin eller kirurgi. Vi har alle tidspunkter, hvor vi ikke har det godt og erkender, at vi er ude af balance. Nogle gange går vi til lægen kun for at få at vide, at der ikke er noget galt. Det, der faktisk sker, er, at denne ubalance endnu ikke er blevet genkendelig som en sygdom. Alligevel er det alvorligt nok til at få os til at lægge mærke til vores ubehag. 

I stedet for at gøre ingenting, og vente på at det bliver endnu værre, så kan vi aktivt bruge de ayurvediske redskaber og søge at skabe balance i vores krop, sind og bevidsthed.

​