Tropisk og siderisk dyrekreds – og hvorfor nakshatraer spiller en central rolle

Når man sammenligner vestlig og vedisk astrologi, opdager mange, at deres stjernetegn ofte ikke er det samme i de to systemer. Det skyldes, at astrologien arbejder med to forskellige måder at definere dyrekredsen på, og dermed to forskellige forståelser af tid og himmel.

​

Den vestlige astrologi benytter den tropiske dyrekreds, som er baseret på Solens forhold til årstiderne. Her begynder Vædderens tegn altid ved forårsjævndøgn, uanset hvor stjernebillederne faktisk befinder sig på himlen. Systemet er stabilt i forhold til kalenderen og årstidernes rytme, men bevæger sig langsomt væk fra de faktiske stjerner.

​

Vedisk astrologi anvender derimod den sideriske dyrekreds, som er forankret i stjernernes faktiske positioner på himlen. På grund af et astronomisk fænomen kaldet jævndøgnspræcession forskydes Jordens rotationsakse langsomt over tid. Det betyder, at der i dag er en forskel på cirka 23–24 grader mellem den tropiske og den sideriske dyrekreds.

​

Denne forskydning kaldes ayanamsa og er årsagen til, at Solen i vedisk astrologi skifter tegn på andre datoer end i vestlig astrologi. Samtidig betyder det, at tegnskift kan variere en smule fra år til år. Derfor er datoerne for de vediske stjernetegn altid vejledende.

​

I vedisk astrologi bestemmes dit Soltegn – og hele dit horoskop – ud fra dit præcise fødselstidspunkt og -sted. Først da kan man med sikkerhed se, hvilket tegn og hvilken dybere energetisk kvalitet Solen og især Månen befinder sig i.

​

Hvorfor nakshatraer ofte er vigtigere end stjernetegn

Hvor stjernetegnene beskriver en bred livsenergi, går vedisk astrologi et skridt dybere gennem brugen af nakshatraer, også kaldet månestationer. Dyrekredsen er opdelt i 27 nakshatraer, som hver repræsenterer en specifik psykologisk, energetisk og sjælelig kvalitet.

​

Især Månen og dens nakshatra spiller en central rolle i vedisk astrologi, da Månen afspejler sindet, følelseslivet og den måde, vi oplever og reagerer på verden. To personer med samme stjernetegn kan derfor have vidt forskellige indre oplevelser, afhængigt af hvilken nakshatra deres Måne befinder sig i.

​

Nakshatraerne bruges aktivt til:

• timing og valg af gunstige tidspunkter

• forståelse af livstemaer og karmiske mønstre

• fordybelse i relationer, følelsesliv og spirituel udvikling

 

Hvor stjernetegnene giver et overordnet billede, tilfører nakshatraerne nuance, dybde og præcision. De fungerer som en finere indstilling af astrologien og gør det muligt at arbejde mere bevidst med livets rytmer og sjælens bevægelse.

​​

​

Vædderen: Mesha (13. april-14. maj)

Tyr: Vrishaba (15. maj – 14. juni)

Tvilling: Mithuna (15. juni-14. juli)

Krebs: Karkata (15. juli-14. august)

Løven: Simha (15. august – 15. september)

Jomfruen: Kanya (16. september – 15. oktober)

Vægten: Tula (16. oktober – 14. november)

Skorpionen: Vrishchika (15. november – 14. december)

Skytten: Dhanus (15. december – 13. januar)

Stenbukken: Makara (14. januar – 11. februar)

Vandmanden: Kumbha (12. februar-12. marts)

Fiskene: Meena (13. marts – 12. april)

​